4 skulderøvelser der vil forbedre dit golfsving!

with Ingen kommentarer

Øg bevægeligheden i skulderen, og forbedre dit golfsving.

Bevægelighed og stabilitet i skulderen og omkring skulderbladene er meget vigtigt for at kunne udføre det fulde golfsving. Her får du derfor 4 øvelser, der kan være medvirkende til at forbedre dit golfsving.

Nedsat bevægelighed over skulderen kan være årsag til flere forskellige svingfejl. Ofte er det en medvirkende årsag til både det flade sving og det stejle sving. Derudover kan skulderproblemer faktisk også være årsagen til, at man ikke kan holde sin position gennem hele svinget.

 

Jeg har også skrevet: 3 simple øvelser kan give dig en korrekt golfopstilling

 

Øvelse 1 skulderI tilbagesvinget er det vigtigt at kunne udadrotere i skulderen for at køllehovedet kan komme i den rette position på toppen af tilbagesvinget. Mangler der bevægelighed i skulderen vil det ofte vise sig ved flying elbow i tilbagesvinget. Det gør at der stor tendens til at komme udefra og ind i svinget. Denne kompensation gør at bevægelsessekvensen i svinget ændres og mange kommer til at mangle plads til at føre armene igennem i svinget. Dette mindsker muligheden for at overføre kraft i traf øjeblikket, og samtidig laver det stress på den forreste albue. Dem der har disse problemer i deres sving døjer ofte med smerter på ydersiden af albuen (tennisalbue), men disse symptomer kommer for det meste pga. skulderproblematikker. Skulderstabilitet og mobilitet er begge to ting jeg tester når jeg udfører en TPI golfscreening.

Book en Golfscreening

 

 

Ofte ser jeg at der er en muskelubalance med stærke indadrotationer, mens udadrotatorerne er slappe. Denne ubalance opstår på baggrund af den måde vi bruger os selv i hverdagen. Mange sidder ved et skrivebord en hel dag, og langt de fleste af os har arbejde hvor vi størstedelen af tiden arbejder med hænderne foran kroppen. Denne stilling er med til at skabe muskelubalance. Vores skuldre falder frem, der sker en krumning i den øvre ryg og samtidig skydes hovedet lidt frem. Denne muskelubalance er ofte årsagen til eller medvirkende til nedsat bevægelighed i skulderen.

Hvad kan man man gøre for at forbedre forholdene i skulderen?

Først og fremmest er det vigtigt at få ændret på muskelubalancen. Det kan gøres ved at smidiggøre de stramme muskler og samtidig forsøge at styrke de svage muskler.

I videoen herunder viser jeg, hvordan du kan strække dine brystmuskler, din store rygmuskel og den bagerste del af skulderen. Derudover viser jeg en elastikøvelse som kan styrke dine muskler omkring skulderbladet, og være med til at give skulderen bedre stabilitet.

 

 

Husk at dette er helt generelle øvelser. Ønsker du et øvelsesprogram som er individuelt tilpasset dine behov så book en tid!

 

Book en tid!

Har du lyst til at følge med og løbende få små fif og tilbud så følg Golffyssen på Facebook

 

Rigtig god fornøjelse med træningen.

Maja Giver

Logo forside